… et blottet Adamsæble og en dybt udringet Vest

I dag var eg i eit antikvariat på julegåvehandel, og faren ved julegåvehandel er sjølvsagt at ein blir eksponert for all verdas freistingar sjølv. Etter å ha lest nokre linjer av forordet, kunne eg ikkje gå heim utan den bittelille romanen Højsang av Henrik Pontoppidan, ein forfattar som var sentral i “det moderne gjennombrudd” i dansk litteraturhistorie rundt 1870, saman med Georg Brandes og gjengen, og som fekk Nobels litteraturpris i 1917 (delt med Karl Gjellerup).

Les sjølv, og reflekter over om det er heilt tilfeldig at Karl Ove Knausgård i Min kamp 1 går rundt “med en rasende 1800-tallsmann i sitt indre” …

“Jeg har i den senere Tid ofte tænkt paa, om ikke ogsaa jeg skylder Læseverdenen en tilforladelig og aabenhjærtig Redegjørelse for mit indvortes Menneske. I vore Daga, da Litteraturen mere og mere utdvikler sig til et offentlig Skriftemaal, en Slags frivillig Gabestok for Forfatteren og hans Livs Skæbne, bør en Skribent, hvem Publikums Dom ikke er ligegyldig, sikkert opgive al gammeldags Forbeholdenhed og tilstede Læserne et ugenert Indblik i hans Hjærtes Lønkammer. Naar Øjeblikkets Diktermode udtrykkeligt fordrer et blottet Adamsæble og en dybt udringet Vest, der tillader Digterbrystet at svulme frit og mandigt, gør man kun en latterlig Figur i tilknappet Diplomatfrakke og stive Fadermordere. Det er jo ikke alene en Modes første men ogsaa dens sidste Offer, der er dens Nar. (…)

Intet er i vore Dage saa efterspurgt som solide Livsanskuelser, og jeg tilstaar ærligt, at jeg ogsaa i dette Punkt længe har overset Læseverdenens berettigede Krav på fuld Oprigtighed. Med Føje fordrer enhver oplyst Læser, der anvender nogle Timer paa en Forfatters Bog, at erholde en velbegrundet og let tilegnelig Livsanskuelse med det samme, helst i Form af en eller anden kraftig Protest eller profetisk Forkyndelse, og allerhelst en ny for hver ny Bog af samme Forfatter, for at det kan kendes, at han stadig er en gærende, søgende Aand, smertelig omtumlet af Stemningsstorme og Øjeblikkets Indskydelser, – kort sagt; en ægte Digter af Guds Naade.”

Henrik Pontoppidan: Højsang, 1896.

Det er vel lett å sjå kvifor eg fann dette så artig; vår tids “revolusjonerande” sjølvbiografiske vending i skjønnlitteraturen, gjort folkekjent og -kjær av Knausgård, er vel kanskje ikkje så heilt ukjent i litteraturhistoria når det kjem til stykket. Kanskje kan utviklinga bli sett som ei tilbakevending til visse “romantisk” stildrag? (I litteraturhistorisk tyding, sjølvsagt.) No skal ikkje eg gå inn i lærde diskusjonar om Knausgård skriv ”en romankropp med biografisk hode” eller omvendt (henta frå referat av kritikersalong om Knausgård), men litterære “Skriftemaal” har vore populære heilt sidan Augustins Bekjennelser (398 e.Kr) og sikkert endå lenger.

På den nemde kritikersalongen vart det spådd at Knausgårds Min kamp ville gå inn i litteraturhistoria som eit av dei store, norske verka. Personleg trur eg desse bøkene er eit typisk eksempel på slike som gjer eit enormt inntrykk i samtida, utan at seinare generasjonar heilt vil skjøne kvifor. Men det er no berre meg.

Les meir om Henrik Pontoppidan på Wikipedia

Les meir om Augustins Bekjennelser på Wikipedia

2 comments

  1. Jeg tror mange anmeldere egentlig skriver om seg selv når de skriver om Knausgård. De projiserer sine drømmer om storhet og om å erobrere hele verden på knaus fordi de identifiserer seg så sterkt med skikkelsen. Han ligner dem; (gutte)- anmelderne:)

  2. Det er vel ikkje første gong det skjer🙂 Det er mange bøker som har stor kvalitet utan å få tilnærma den merksemda Knausgård har fått, så det må jo vere noko med gjenkjenninga og tidsånda. Som eg har kommentert (mi eiga sak) på Facebook også: I den grad gjenkjenningselementet er viktig for responsen, vil jo den effekten forsvinne etterkvart som tidene forandrar seg. Og da blir det spennande å sjå korleis nye lesarar vurderer teksten. Om vi er her til å sjå det.

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut / Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut / Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer no med Google+-kontoen din. Logg ut / Endre )

Koplar til %s